Fællesskabet betegnes ofte som vejen ud af ensomhed. Men kan fællesskabet også fordre ensomhed? Ja, siger ny undersøgelse, der viser, hvordan ungefællesskaber også kan gøre ondt.

Fællesskaber opstår og dyrkes overalt i unges liv, og de fleste unge tager del i mange forskelligartede fællesskaber. Alligevel er vi samtidig vidner til en ungdomsgeneration, der i stigende grad — og mere end nogen anden aldersgruppe — kæmper med alvorlig ensomhed.

En ny undersøgelse udarbejdet for Mary Fonden af Center for Ungdomsforskning (CeFU) viser, at mens fællesskabet har mange positive effekter på unges trivsel, så kan fællesskabet også være rod til mistrivsel, og man kan føle sig ensom, selvom man er en del af et fællesskab. Fællesskaber kan gøre godt, men fællesskaber kan også gøre ondt.

Nogle unge rammes hårdere end andre

Undersøgelsens vigtigste konklusion er, at selvom man som ung bevæger sig i mange fællesskaber, kan man stadigvæk mistrives socialt. Det forklarer lektor fra CeFU Maria Bruselius-Jensen: ”Fællesskaber er et helt centralt element for unge, som de investerer rigtig mange ressourcer og opmærksomhed i hele tiden. Men uanset hvor meget de investerer, og hvor gode de er til at etablere, pleje og fastholde relationer til andre unge, så kan fællesskaber alligevel gøre ondt. De kan skabe rigtig meget glæde og trivsel, men de kan også skabe mistrivsel.”

Og der er en gruppe af unge, som rammes særlig hårdt i kampen om de mange fællesskaber.

”Der er unge, som oplever, at de investerer rigtig mange ressourcer i at være en del af ungdomslivets forskellige fællesskabsformer, men som aldrig oplever, at de får en plads i fællesskabet. De kan fx have udfordringer med at afkode fællesskabernes forskellige koder, værdier og normer. For disse unge kan fællesskaberne gøre mere ondt end godt. De kan være roden til mistrivsel og ensomhed,” forklarer Maria Bruselius-Jensen.

Mary Fonden: Voksne skal forstå unges fællesskaber bedre

Direktør i Mary Fonden Helle Østergaard betegner undersøgelsens resultater som en øjenåbner.

”Som voksne taler vi ofte om fællesskaber som noget, vi alle ved, hvad er. Men de mange interviews, der er blevet foretaget med unge, lærer os, at ungefællesskaber langt fra er én ting.”

Og hvis voksne vil gøre en positiv forskel for unges trivsel, har de også et ansvar for at blive bedre til at forstå unges fællesskaber, mener Helle Østergaard: ”Jeg tror, at vi som voksne i almindelighed, og som forældre i særdeleshed, kan få rigtig meget ud af at sætte os ind i unges forskellige forståelser af, hvad fællesskaber kan være. På den måde har vi langt bedre forudsætninger for at kunne fremme trivslen og mindske risikoen for ensomhed blandt unge”.

Og netop ud fra ønsket om at skabe bedre forudsætninger for at understøtte unges fællesskaber vil Mary Fonden og CeFU fortsætte med at forske i unges fællesskaber. CeFU har allerede påbegyndt arbejdet med en del to af undersøgelsen. Den skal kigge nærmere på, hvordan ensomme unge får lettere adgang til sunde fællesskaber, og hvordan professionelle kan understøtte de unges fællesskaber bedst muligt.

Fakta om undersøgelsen

Kan ungefællesskaber gøre ondt? er udarbejdet af CeFU på vegne af Mary Fonden og med finansiel støtte fra William Demant Fonden.

Undersøgelsen bygger på interviews med 31 unge i alderen 14-19 år.

De fire former for ungefællesskaber

Undersøgelsen identificerer fire former for ungefællesskaber:

• Nære venskaber er den mest fortættede fællesskabsform. Unge har typisk et til to nære venskaber.
• Grupper betegner en samling af unge, som har noget særligt sammen. Måske endda en fælles gruppeidentitet.
• Løse forbindelser er unges løse bekendtskaber. Løse bekendtskaber deler ofte et kulturelt miljø eller institution såsom klub eller skole.
• Abstrakte fællesskaber er det, der binder individer sammen i et samfund. Det kan fx være køn, religion, etnicitet eller geografisk område.