Udgifterne til det specialiserede socialområde stiger med 1,6 milliarder kroner i kommunernes budgetter for 2024. Samtidig er kommunerne lykkes med at håndtere besparelserne på administration. De lovede forenklinger af statslige regler venter man dog stadig på. Nu skal der handling til fra regeringen, lyder den klare opfordring fra Martin Damm og Jacob Bundsgaard.

Torsdag i offentliggjorde Danmarks Statistik kommunernes budgetter for 2024.

Budgetterne dækker igen i år over, at kommunernes økonomi er under stort pres. Det skyldes blandt andet, at udgifterne til det specialiserede socialområde nok engang stiger markant. Denne gang med 1,6 milliarder kroner.

Ifølge formand for KL, Martin Damm, kalder udviklingen på handling:

– Når vi ser på det løft, økonomiaftalen gav kommunerne, så går langt størstedelen af de penge ikke til at tage hånd om de ekstra børn og ældre, men til at dække de stigende udgifter på socialområdet. Borgerne skal selvfølgelig have den hjælp, de har brug for, men den her udvikling graver bare hullet under kommunernes økonomi dybere og dybere. Derfor må og skal 2024 være året, hvor regeringen giver os de nødvendige redskaber til at styre økonomien på socialområdet, skriver formanden i en pressemeddelelse.

Næstformand i KL, Jacob Bundsgaard, supplerer:

– Udviklingen tydeliggør, at vi ikke bare kan fortsætte med at gøre det samme i vores velfærdssamfund. For ressourcerne rækker ganske ikke enkelt til at opfylde de stigende forventninger, borgerne har. Derfor er vi også nødt til at få en reel samfundsdebat om, hvordan vi skal indrette vores velfærdsmodel fremover. For lader vi bare stå til, er jeg alvorligt bekymret for, om der vil være ordentlige skoler, børnehaver, botilbud og plejehjem til den næste generation.

Staten skal levere på administrationsløfter

En KL-undersøgelse viser derudover, at kommunerne i budgetlægningen har håndteret de administrative besparelser på 0,7 milliarder kroner, som var forudsat i økonomiaftalen for 2024.

Mange steder forudsætter en del af besparelserne dog, at regeringen leverer de lovede forenklinger af den statslige administration.

– I kommunerne har vi nu leveret på vores del af aftalen – og dét på trods af, at vi allerede de seneste år har sparet på vores administration. Nu er det regeringens tur til at levere og fjerne noget af al det statslige bureaukrati, der netop er årsag til, at vores medarbejdere i kommunerne skal bruge tiden på administrative opgaver frem for på reelt at hjælpe borgerne, siger Martin Damm.

Jacob Bundsgaard understreger behovet for forenkling af statens administration:

– Det skriger til himlen, at mens vi i kommunerne må prioritere hårdt i velfærden for at få enderne til at mødes, er statens bureaukrati bare vokset og vokset. Derfor er det også min klare forventning, at regeringen nu får sat prop i og leveret nogle konkrete regelforenklinger, der vil gøre hverdagen lettere for vores medarbejdere i kommunerne og give bedre mulighed for at levere en god lokal velfærd til borgerne.

Samlet set udgør kommunernes serviceudgifter 306,1 milliarder kroner i 2024, mens anlægsudgifterne ligger på 19,5 milliarder kroner.

Dermed overholder kommunerne de samlede økonomiske rammer, der blev aftalt med regeringen i forbindelse med økonomiaftalen for 2024.