Tre måneder inde i 2022 konstaterer landets største mæglerkæde, EDC, at forudsigelserne om et godt normalår for boligsalget holder stik, og at salget måske endda er lidt bedre end forventet.  

I forhold til sidste år er der dog tale om en markant nedgang, men som bekendt var det 2021, der skilte sig ud som det med længder bedste år for boligmarkedet nogensinde. På landsplan har de 235 EDC-butikker solgt godt 4.300 boliger i årets første tre måneder, hvilket er 18 pct. flere end gennemsnittet af salget i samme periode i årene 2015-2020, som kan betegnes som “normale” år. I forhold til rekordåret 2021 er salget i år dog faldet med hele 33 pct. 

Ses på salget i tiden efter Ruslands invasion af Ukraine er der ikke signifikante tegn på afmatning i danskernes appetit på ny bolig. Således solgte EDC i perioden fra 1. januar og indtil invasionen d. 24. februar i snit 45 boliger om dagen. Efter invasionen er dette tal steget til i snit 53 solgte boliger om dagen. 

– Vi kan ikke heraf konkludere, hvordan den ulykkelige situation i Ukraine vil sætte sig i boligmarkedet på længere sigt, siger EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann. – Det er for tidligt, og der er mange faktorer vi endnu ikke har set konsekvensen af. Men helt aktuelt kan vi sige, at krigen ikke på nuværende tidspunkt har haft en negativ effekt på boligsalget i Danmark. 

Renten, forbrugertilliden og beskæftigelsen er afgørende

Som faktorer, der kan få betydning på længere sigt, nævner Jan Nordmann først og fremmest renten, hvor en stigende rente vil gøre det dyrere at finansiere en ny bolig. Renten har dog i højere grad betydning for boligpriserne, hvor stigende rente alt andet lige fører til faldende priser. Når først priserne har sat sig, er effekten på styksalget af mindre betydning. 

Også faldende forbrugertillid og faldende beskæftigelse kan medføre en opbremsning i boligsalget: – Vi ser aktuelt et fald i forbrugertilliden, hvor stigende energipriser og generelt højere leveomkostninger påvirker danskernes syn på økonomien. Heldigvis er vi ikke ramt på beskæftigelsen, hvilket betyder at de langt de fleste på boligmarkedet fortsat har deres gode månedsløn og dermed en stabil bund under familiens økonomi, mener Jan Nordmann. 

Gasfyr giver overvejelser

Især de stigende energipriser har betydning på boligmarkedet, hvor udgifter til opvarmning typisk udgør den næststørste post i boligbudgettet efter realkreditlån: – Ikke overraskende får vores mæglere mange spørgsmål omkring ejendommens energitilstand, og vi ser, at energimærket bliver studeret mere grundigt, end vi har været vant til. Ikke mindst boliger med gasfyr og boliger i områder med eksplosive stigninger i fjernvarmeprisen kræver en ekstra overvejelse fra køberen og herunder overvejelse om at udskifte gasfyret med varmepumpe eller etablering af jordvarmeanlæg. Det gode er, at der findes alternativer til gasfyret, men naturligvis er der tale om en ekstra udgift, hvis man skifter varmekilde.

Lavt udbud holder hånden under priserne

Udbuddet af boliger til salg er fortsat nær rekordlavt, hvilet også er medvirkende til at boligpriserne fortsat er høje: – Så længe der er flere købere end sælgere i markedet, vil der være bund under priserne. Det gælder naturligvis især de attraktive ejendomme, hvilket blandt andet vil sige velbeliggende, gode familievillaer af nyere årgang og med lavt energiforbrug. 

Med en markedsandel på ca. 21 pct. anses EDC’s tal for retvisende for hele markedet.